Parterapi - trænger jeres parforhold til en forårsrengøring?
Når solen begynder at skinne, fuglene pipper, og de første grønne spirer titter frem, begynder mange at tænke på forårsrengøring. Hjemmet skal friskes op, haven gøres klar, og der ryddes ud i det, der ikke længere fungerer.
Men hvad med jeres parforhold?
Ligesom vores hjem indimellem har brug for en grundig oprydning, kan vores relation også have brug for en kærlig gennemgang. En slags forårsrengøring af parforholdet.
Hvornår kan parterapi være en god idé?
Det kan være en god idé at stoppe op og stille jer selv nogle spørgsmål:
• Har vi husket at prioritere tid sammen?
• Er der noget, vi bør gøre mindre af i vores relation?
• Er der noget, vi burde gøre mere af?
• Savner vi nærhed eller bedre kommunikation?
Hvis I kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, kan det være et tegn på, at jeres parforhold kunne have gavn af et partjek.
Tegn på at jeres parforhold har brug for mere hjælp
Nogle gange er det ikke kun små justeringer, der er brug for. Måske oplever I ofte, at I:
• Misforstår hinanden
• Hurtigt bliver uenige
• Har svært ved at tale om det, der virkelig betyder noget
• Gentager de samme konflikter igen og igen
• Har svært ved at finde hinanden igen efter en konflikt
• Trækker jer fra hinanden, når I føler jer misforstået
Hvis det lyder genkendeligt, kan parterapi være en god måde at få hjælp til at forstå hinanden bedre og finde nye måder at være sammen på.
Parterapi er et trygt rum til at finde hinanden igen
I parterapi får I mulighed for at:
• tale åbent om det, der fylder
• blive bedre til at lytte til hinanden
• forstå jeres mønstre i konflikter
• finde nye måder at være sammen på
Mange oplever, at bare det at få hjælp til samtalen kan gøre en stor forskel.
Tag første skridt
Hvis I kan genkende nogle af ovenstående udfordringer, kan første skridt være at tale sammen om, hvordan I hver især har det i jeres parforhold.
Herefter kan I overveje en forsamtale, hvor I sammen finder ud af, om parterapi kunne være det rigtige for jer.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale.
Ring allerede i dag på tlf. 51 90 94 30

Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening - MPF
Medlem af Foreningen af Dansk Psykoterapeut - FADP - Reg. Psykoterapeut
Klientudtalelser
Et kæmpe tak for de gode timer vi har haft ved dig. Det har virkelig været en fornøjelse at være i terapi hos dig, og samtale med dig. Det har hjulpet os til at genfinde hinanden.
- Par
Tak Cathe, Det har været givende og inspirerende i forhold til baggrunden, hvorfor vi tænker og handler som vi gør, og det har bidraget til en god forandringsproces, hvor vi stadig opdager nye ting både ved os selv og hinanden. I dag tør vi at sætte ord på det vi mærker og ser.
- Par og individuel terapi
Vi har været glade for samtalerne hos dig, som har givet os et skub til at komme i gang med at arbejde med vores kommunikation. Vi synes, at vi er blevet bedre til at sætte ord på og forstå hinanden.
- Par, C og G
Tak for hjælpen med at finde genhinanden, det har givet os mod og en ro til at være i processen, om at forandringer tager tid.
- Par
Vi har været meget glade for et forløb hos dig, både som par og individuel. Det har hjulpet og til både at se på os selv individuelt og som par, hvordan vi hjælper hinanden når noget bliver svært eller når vi misforstår hinanden. Vi er blevet mere glade sammen igen, og er blevet bedre til at stoppe op, og være mere nysgerrige på os selv og hinanden. Det hjælper os til bedre forståelse for hinanden.
- Par og individuel terapi
Vi nyder at booke en tid hos dig et par gange om året, hvor vi får tjekket ind på hvordan vi trives med i vores parforhold. - Vi får delt og sat ord på både det gode og det vi savner, vi syntes , at det giver os mere lethed i en travl hverdag, fordi vi er mere i balance.
- Par, M og L