Parterapi
Vores parforhold, med eller uden børn, måske i en sammenbragt familie, er ofte fyldt med kærlighed og gode oplevelser - det kan også være et liv med svære udfordringer, bekymringer og konflikter.
Jeg tilbyder akuttider, hvor det er muligt at få tid indenfor 24 timer - disse bookes på tlf. 51909430
I individuel terapi arbejder jeg tæt sammen med dig for at fokusere på de udfordringer, du står overfor. Samtalerne skaber mulighed for øget selvindsigt og for at udvikle nye handlingsmønstre – alt sammen med udgangspunkt i dig og dine værdier.
Individuel terapi handler om at finde ind til det menneske, du er. At forstå sin egen identitet kan være en både udfordrende og meningsfuld proces. Gennem livet kan tvivl og usikkerhed omkring egen værdi påvirke troen på sig selv. Samtaleterapi handler om din personlige udvikling – om at skabe klarhed, sammenhæng og styrke indefra.
Ud fra dine oplevelser og det, der fylder for dig, hjælper jeg dig med at sætte ord på tanker, følelser, handlinger og erfaringer. Målet er at skabe indsigt og forandring, så du kan forstå dig selv i lyset af dine oplevelser – også dem, der har været svære, begrænsende eller smertefulde.
I terapien arbejder vi med at se og forstå dig selv i forskellige sammenhænge og fra flere perspektiver. Det giver dig mulighed for at få en dybere forståelse af dine reaktioner og relationer – og skabe de forandringer, du har brug for.
Jeg tilbyder individuel terapi i et trygt og fortroligt rum, hvor du bliver mødt med nærvær, respekt og forståelse. Gennem samtalen får du redskaber, indsigt og anbefalinger, som du kan bruge i din egen proces mellem sessionerne.
Dette vil hjælpe dig med at skabe grobund for din personlige udvikling, genfinde din balance og styrke forbindelse til det menneske, du er.
Har du spørgsmål, i tvivl om terapi er noget for dig og din partner eller vil høre mere om hvad jeg kan hjælpe med - så udfyld kontaktformularen og få 15 minutters uforpligtende dialog. Jeg svarer indenfor 24 timer.

Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening - MPF